Forhøjet blodtryk 
Diabetes2  
Hjerteanfald ved diabetes   
Hjertepatienter 
Blodcirkulation 
Leddegigt  
Spondylitis anchylopoietica 
Kroniske smerter   
Adrenalin og corticol  
Fertilitetsbehandling 
Grin dig gammel 
Motion  
Dopamin
Tanken om latter gør dig glad 
Gavmildhed

Musik og latter kan hjælpe med at sænke blodtrykket.
Studie viser at musik og lattersessioner kan være en anden måde at sænke forhøjet blodtryk på.
Midaldrende mænd og kvinder kan godt være i stand til at sænke deres blodtryk ved at grine mere og lytte til den musik, som de kan lide, viser ny forskning.
Forskere ved Osaka University i Japan ville undersøge, om musik og latter kunne reducere blodtrykket, og undersøgte det i 2 grupper. Den ene gruppe blev målt middelbart efter at have lyttet til musik eller grinet, og den anden gruppe blev målt efter tre måneder efter, at de havde lyttet til en times musik eller grinet en gang hver anden uge.
Forskerne havde tilmeldt 79 personer mellem 40 og 74, som tilfældigt blev placeret i én af ​​tre grupper. 32 lyttede til musik, 30 var tilknyttet en latter gruppe, og 17 lyttede hverken til musik eller deltog i latter sessioner.
Dem i musikgruppen sang, lyttede, og strakte sig til musikken. Deltagerne blev også opfordret til at lytte til musik derhjemme.
Dem i lattergruppen blev underholdt af  latterinstruktører og deltog i latteryoga sessioner, som kombinerer åndedrætsøvelser med latter og gennem leg med øjenkontakt. De så også traditionel japanske sit-down comedy kaldet Rakugo.
Blodtrykket blev taget før og efter hver musik eller latter session.

Indvirkning på blodtrykket
Efter tre måneder faldt blodtrykket betydeligt med næsten 6 mmHg, blandt dem, der lyttede til musik siger forskerne. Det faldt med 5 mmHg blandt dem, der deltog i grinesessionerne.
Blodtrykket umiddelbart efter musik sessionerne var lavere med næsten 6 mmHg, og med 7 mmHg umiddelbart efter latter sessioner.
Folk i kontrolgruppengruppen viste ingen ændring i blodtrykket.
Forskerne siger, at de ikke ved, om den gavnlige virkning af musik eller latter vil fortsætte på lang sigt. Alligevel tyder resultaterne på at latter og musik kan være gode supplerende måder at sænke blodtrykket på. Forskerne siger, at der er behov for flere studier for at evaluere deres resultater yderligere.
Den nye forskning bliver præsenteret i Atlanta på en konference hos ”American Heart Association” i 2011
Marts 2011 Kilde:Health News

Latter kan mindske risikoen for hjerteanfald hos diabetes patienter.
Et nyt studie fra april 09 viser, at latter har seriøse fordele hos patienter med diabetes 2. Studiet er lavet af  Dr. Lee Berk fra Loma Linda universitetet og Dr. Stanley Tan fra Oak Crest Healt research Institute i Loma Linda, Californien.
De fulgte 20 patienter med høj risiko diabetes type 2, højt blodtryk (hypertension) og et høj kolesterol niveau (hyperlipidemia)
Alle patienterne fik den normale medicinske behandling for forhøjet blodtryk og kolesterol sænkende medicin. Ud over det blev patienterne spurgt om de ville se en sjov video i mindst 30 min. hver dag. De kunne godt se mere hvis de ønskede det, siger Dr. Berk. Patienterne valgte selv imellem tv shows og film, ”de skulle bare se det, der fik dem til at le. Vi bestemte ikke, hvad der skulle være sjovt for dem”. Disse patienter var lattergruppen, de andre var kontrolgruppen, som de sammenlignede med.

Igennem det årelange studie fik patienterne målt deres blod hver anden måned.
Efter kun to måneder havde patienterne i lattergruppen et bedre HDL (det gode fedt i blodet) end patienterne i kontrolgruppen.  Fire måneder inde i studiet havde lattergruppen også lavere niveau af stresshormonerne epinephrin og norepiniphrin.
Efter et år var HDL steget med 26 procent hos lattergruppen, men kun 3 procent i kontrolgruppen.
Det er meget simpelt siger Dr. Berk, du formindsker den dårlige kemi i kroppen med latter og øger den gode kemi, som hjælper dig med et godt velvære og som kan forebygge sygdomme.
Dr. Lee Berk siger at der stadig skal laves flere studier for at analysere resultatet, men vi ved at positive følelser som hjertelig latter, optimisme og håb påvirker fysikken.
Og en undersøgelse i 2005 ved universitetet Maryland School of Medicine viste, at latter får blodårerne til at udvide sig, hvilket øger blodomløbet på en sund måde.
Disse mønstre med hjertelig latter kan give en mindre risiko for hjerte/kar sygdomme noterer Dr. Berk og Dr. Tan, som præsenterede deres resultater  ved det årlige møde i ”American Physiological Society” i New Orleans, som er en del af ”Experimentel Biology 2009” 

Latter mod diabetes
En gruppe forskere fra Japan fandt at mennesker med type 2 diabetes havde en mindre stigning i blodsukkeret, såfremt de i forbindelse med måltidet kiggede på et humoristisk show, fremfor hvis de lyttede til en forelæsning uden humor.
Det samme resultat blev fundet hos mennesker uden diabetes.

Latter sænker blodsukker hos diabetikere.
Et lille studie viser, at diabetikere er bedre i stand til at omsætte det sukker, de indtager i et måltid, hvis de griner i forbindelse med måltidet. 
Et dårligt kontrolleret blodsukkerniveau kan øge risikoen for komplikationer hos diabetikere, såsom f.eks. sygdomme i hjertet, nyresvigt samt blindhed.
Den ene af forskerne, Hayashi, fortalte til Reuters Health, at mennesker med diabetes har meget at bekymre sig om - diæt, motion, at balancere blodsukker- og insulinniveau, etc. - og det er velkendt, at stress øger risikoen for et højt blodsukkerniveau. 

Såfremt positive følelser som latter kan reducere blodsukkerniveauet, så bør både patienter og læger anerkende vigtigheden af det, for det kan forbedre både helbred og livskvalitet. Vi bør grine noget mere, tilføjede forskeren.
Alle diabetespatienterne fra studiet havde type-2 diabetes, som opstår, når kroppen ikke reagerer på insulin, dét hormon som renser blodet for sukker efter et måltid og deponerer det i celler til brug for energi. I forbindelse med studiet blev blodsukkerniveauet hos 19 diabetikere og 5 ikke-diabetikere målt før og efter de spiste det samme måltid, på to forskellige dage.
Den ene dag lyttede deltagerne til et 40 minutter langt foredrag, som forskerne beskrev som "monoton" og "uden humoristisk indhold". Den anden dag blev deltagerne indlemmet i et publikum på 1.000 mennesker, som så et humoristisk show. Efter showet beskrev deltagerne, at de havde grint meget.
Forskerne fandt, at blodsukkerniveauet efter måltidet var højere, da deltagerne havde hørt på det kedelige foredrag, end da de havde hørt det humoristiske show - såvel hos diabetikere som ikke-diabetikere.
Hayashi kender ikke den nøjagtige årsag til, at latter kan sænke blodsukkerniveauet, men måske kan latter øge energiforbruget ved at bruge bugmusklerne. Eller måske kan latter påvirke det neuroendokrine system, som kontrollerer blodsukkerniveauet.
Kilde:Reuters Health 22.05.2003

Latter er den bedste medicin for hjertepatienter ifølge forskere.
I et studie foretaget på Graz University i Østrig i 2003 -2004 viste det sig at latterterapi sænkede blodtrykket hos folk som havde været ramt af slagtilfælde. Tredive patienter i undersøgelsen blev opdelt i to grupper. En gruppe deltog i regelmæssige "Latter" sessioner over en periode på seks uger, mens den anden gruppe kun lavede kropslige øvelser.

Latter terapien kombinerede latter teknikker med vejrtræknings øvelser, og patienterne i testen deltog i tre en halv timers ugentlige lektioner. 
Psykolog Ilona Papousek, der var leder af undersøgelsen, sagde: "Dette er den første undersøgelse, der viser, at latter har en effekt på blodtrykket." Blodtryk niveauet var stort set det samme i gruppen, der lavede kropslige øvelser, men det faldt betydeligt i latter gruppen.
"De fysiske øvelser var ens i begge grupper, så den positive effekt kan tilskrives lattertræningen. Humøret var forbedret i begge grupper, dog mere mærkbart hos latter gruppe." Deltagerne sagde også, at de følte sig "mere vågne" og "mindre stressede". Papousek tilføjede: " På lang sigt kan den følelse af lykke der kom af latteren og forbedringerne i personens humør bidrage til at forøge livskvaliteten for både patienter såvel som raske personer.
http://www.medilingua.com/EUmednews/20040414AU1.htm

Dr. Illona understreger, at der ikke blev brugt latteryoga, som der står flere steder på nettet ved hans navn, men at de brugte en speciel træningsmetode, som var udviklet til undersøgelsen.. http://www.uni-graz.at/ilona.papousek/laughteryoga.html

Latter er den bedste hjertemedicin.
På en konference i American heart Association i November 2000 blev der offentliggjort en undersøgelse, der viser at latter beskytter hjertet mod blodpropper. I den amerikanske undersøgelse har forskerne fundet ud af hvor meget latter og humor betyder for risikoen for at få en blodprop i hjertet. Undersøgelsen er lavet blandt 150 tidligere hjertepatienter og 150 andre personer. De tidligere hjertepatienter havde ikke så let ved at genkende humor eller se det sjove i forskellige situationer. De lo heller ikke så ofte selvom der var mulighed for det. De udviste også mere fjendlighed og vrede end de der ikke havde haft en blodprop i hjertet.
Forskerne ved ikke hvorfor latter beskytter hjertet, men de ved at psykisk stress kan medfører en ophobning af kolesterol i hjertets kranspulsårer og derved i sidste ende forårsage en blodprop.

Får blodet til at rulle
Kardiologer ved det medicinske fakultet i Athen har fundet ud af, at regelmæssig latter er med til at holde blodårerne elastiske og forebygge tilstoppede blodkar.
Kilde: Søndagsavisen 

Latter hjælper på leddegigt   

Et godt grin kan være den rene medicin.
En hjertelig latter hæmmer nemlig netop de stoffer, der er årsag til de værste gener ved leddegigt. 
Det har fire japanske reumatologer påvist i en opsigtsvækkende undersøgelse, som netop er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift, Reumatology. 
41 personer med leddegigt og 23 raske blev bedt om at deltage i et forsøg på at more sig. De overværede en ”Rakugo” en særlig japansk fortælletradition, som japanere altid finder vældig morsom. Alle grinte da også hjerteligt, undtagen fire der ikke morede sig det mindste. Alle fik taget blodprøver, inden historien begyndte, og alle, der havde moret sig, fik taget endnu en blodprøve, da latteren havde lagt sig. 
Lægerne målte derefter mængden af serum IL-6 og TNF-a i blodprøverne. Det er disse stoffer, som leddegigtpatienter har større mængder af i blodet end raske, og det er disse stoffer, som man i moderne behandlingsmetoder forsøger at hæmme med biologisk medicin. 
Som forventet var der langt mere af disse stoffer i leddegigtpatienternes blodprøver i forhold til de raske, før latteren bredte sig. Men da latteren var runget af, var mængden af de skadelige stoffer dalet betydeligt hos leddegigtpatienter, mens de var uændrede hos de raske. 
- Undersøgelsen er interessant. Disse meget syge mennesker har i forvejen for lidt at grine af, så hvis det oven i købet er helbredende, må vi tage det seriøst. Jeg håber derfor, at undersøgelsen vil vække forskernes nysgerrighed for at finde ud af, hvad latteren gør ved kroppen, så den reducerer skadelige stoffer i et menneske, siger direktør Lene Witte, Gigtforeningen.
Kilde: Gigtforeningen - 16-02-2006

Grin dig gammel
Humoristisk sans holder folk friske og øger chancen for at blive pensionist
 Det viser et studie som omfatter 53 500 personer, som man har fulgt i syv år.
– Der er grund til at tro at humoristisk sans fortsætter med at have en god effekt på den mentale sundhed og det sociale liv, også efter at folk er blevet pensionister, selv om den gunstige effekt på levealderen ikke lod sig påvise efter man er fyldt 75 år. For der har genetik og biologisk aldring større betydning, siger professor Sven Svebak ved Institut for neuromedicin, NTNU, som har ledet humorprojektet.
– Den humoristiske sans blev målet ud fra tre spørgsmål fra en test som kunne måle ”venlig sans for humor”.
Spørgsmålene afslørede evnen til at opfatte humor og at tænke humoristisk, uddyber Svebak.– Hvad folk syns er god humor, er en anden sag. Han tilføjer, at humoristisk sans kan læres.
Humør og sundhed. Man kan dog tro, at dem som har mest sans for humor, også er dem, der har et godt helbred og derfor har de grund til at være i bedre humør. I så fald ville effekten kunne skyldes det gode helbred.
Derfor blev effekten af humoristisk sans også analyseret i to forskellige grupper. Den ene gruppe mente, at de havde et godt helbred, og den anden gruppe at deres helbred var dårligt. Sansen for humor havde lige god effekt på overlevelsen i begge grupper. Effekten skyldtes dermed ikke tilfredsheden med eget helbred.
– Det gir os grund til at hævde, at sansen for humor har en reel effekt på helbredet til omkring 70 års alderen, siger Svebak.
Reference:
Svebak, S., Romundstad, S., & Holmen, J. (2010). "A 7-year prospective study of sense of humor and mortality in an adult county population: The HUNT-2 study", International Journal of Psychiatry in Medicine, 40, 125-146.
http://www.forskning.no/artikler/2010/juni/251670

Norman Cousins lo sig rask fra en uhelbredelig sygdom. 
Norman Cousins var en berømt jounalist og redaktør af Saterday Review . Norman Cousins gjorde lægestanden opmærksom på latterens og glædens betydning for hans helbredelse. Han helbredte sig selv for en sygdom som lægerne ikke kunne stille noget op imod.

Det begyndte i 1979, da Norman Cousins skrev bogen ”the Anatomy of an illness”. I 1964 pådrog Cousins sig en sjælden og uhelbredelig sygdom under en rejse i Sovjet. Sygdommen, Spondylitis anchylopoietica, og er en betændelses sygdom. Lægerne fortalte ham, at sygdommen langsomt ville få hans rygrad til at stivne, så han til sidst ville være ude af stand til at bevæge sig, og der var ikke nogen behandling mod det. Bogen beskriver hvordan han atter blev rask, som han tilskriver store doser af C- vitamin og store doser latter. Han var overbevist om at negative følelser/emotioner havde en negativ indflydelse på hans helbred, og antog derfor at det modsatte også ville være tilfældet, nemlig at positive følelser/emotioner ville have en positiv indflydelse på hans helbredelse. Han mente at oplevelse af latter, kunne åbne ham for følelser af glæde, håb, tillid og kærlighed. Cousins var naturligt nok deprimeret og ulykkelig over diagnosen, men han besluttede at gøre noget. Han sagde nej tak til smertestillende midler og flyttede ind på et hotelværelse. Han fik en sygeplejerske til at læse højt for sig af humoristiske bøger, og han opdagede her, at 10 minutters overgivelse til latteren, kunne skabe smertefri intervaller på 2 timer eller mere. Han opdagede også, at hver latterperiode forårsagede en reduktion af betændelsen, og at virkningen var kumulativ.
Der blev taget medicinske test før og efter disse latterstunder, og der blev bevist en målelig  helbredende virkning på hans sygdom.
Måneders kamp for at helbrede det uhelbredelige gav bonus, og han vendte tilbage til et fuldtidsjob, og har holdt foredrag om latterens helbredende virkning lige siden.                                  
Cousins er det bedst kendte tilfælde af forbedret helbred gennem positive følelser..

Latter i behandling af kroniske smerter.
Professor Sven Svebak på Universiteter i Trondheim i Norge har lavet undersøgelser om humor og helbred. Han har fulgt en gruppe patienter med kroniske smerter der har modtaget den traditionelle behandling. En anden del med samme lidelse kom i gruppe behandling med vægten lagt på munterhed og glæde. Sven Svebak fortæller at personerne fra gruppebehandlingen kommer dobbelt så hyppigt tilbage til deres arbejde igen, og effekten, holder sig et år efter behandlingen.

Niveuet af adrenalin og cortisol falder.
Loma Linda University School of Medicine har lavet en undersøgelse der viser at en god latter får niveauet af adrenalin og cortisol i blodet til at falde ved at udløse gamma interfeon (antistress hormon)
Latteren kan forebygge sygdomme ved at skabe balance i din krop

Fertilitetsbehandling 
Chancen for at blive gravid øges med op til 15% hos ufrugtbare kvinder, der ser en klovn efter at have været igennem en fertilitetsbehandling.
Dr. Shevah Friedler, souschef for IVF (In-vitro fertilization) afdelingen på hospitalet Assaf Harofeh Medical Center i Israel, har lavet et studie af de fysiologiske effekter af latter på kvinder som var i behandling for barnløshed. Hans konklusion er at latter kan øge chancen for at blive gravid efter en IVF behandling (reagensglasbehandling).
100 kvinder med fertilitetsproblemer blev inviteret til at opleve en hospitalsklovn efter at de befrugtede æg var sat op i deres livmoder. En kontrolgruppe på 100 kvinder, som var i gang med samme IVF behandling, blev ikke udsat for klovnens optræden.  Succesraten for graviditet var 15%  højere hos de kvinder der lo.
Læs mere på Videnskab.dk

Motion
1 mins latter = 10 min. jogging.
Dr. William Fry har lavet en undersøgelse, som viste, at 20 sek.´s intens latter, selvstimuleret, øger hjerterytmen, som svarer til 3 minutters øvelser i en romaskine. Dr. Fry viste at hjertelig latter involverer alle de større muskelsystemer i kroppen. Han beviste at hjertelig latter, giver en god fysisk motion, og at man kan mindske risikoen for åndedrætsproblemer. Kroppen producerer tillige endorfiner (smertestillende hormoner)

Dopamin
En undersøgelse fra 2007 på Stanford Universitet har vist, at latter øger dopamin niveauet i vores hjerne. Dopamin er en vigtig del af vores "belønningssystem”, som styrker vores adfærd til at søge fornøjelser og påvirker vores lykke. Forskerne viste tegneserier for folk, imens deres hjerner blev scannet af en MR-scanner.

Dårligt virkende dopamin øger oplevelsestrang
Vores lyst til action drives af hjernens motivationsstof - dopamin. Når hjernen frisætter det, får vi et belønnings-kick, og stoffet er derfor også indblandet i ludomani og stofmisbrug. Nu har forskere fra Danmark og Japan vist en sammenhæng mellem trang til oplevelser, risiko for afhængighed og hvor godt motivationsstoffet virker i hjernen.
Dopamin styrer oplevelsestrang Hvor stor vores trang er til oplevelser, vores behov for at opleve et "sus", er et personlighedstræk, som psykologer har kendt i årevis. Og nu viser det sig ikke overraskende at hænge sammen med biokemi i hjernen. Oplevelsestrangen falder med alderen for begge køn - og det sker samtidig med, at motivatorstoffet dopamin virker dårligere. Hvor godt eller dårligt dopaminet virker, har samtidig indflydelse på risikoen for at udvikle afhængighed af fx spil eller stoffer. Derfor satte en international forskergruppe med deltagere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og University of Tokyo sig som de første i verden for at vise, at trangen til at søge spændende oplevelser og risikoen for afhængighed er større hos mennesker, hvor dopamin virker dårligere.
Dopamin kortlægning. Professor Albert Gjedde fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet, projektleder Jakob Linnet og forskningsleder Arne Møller, CFIN på Aarhus Universitet brugte PET-scannere på Aarhus Universitetshospital til at kortlægge de steder i hjernen, hvor dopamin virker hos raske, frivillige forsøgspersoner.
Brug for stærkere oplevelser 
Eksperimentet viste, at hvis dopamin virker mindre effektivt, har folk brug for stærkere oplevelser, som frisætter mere af stoffet, for at få det samme motivations-kick som folk, hvor dopamin virker normalt. Og fx virker kokain ved helt at oversvømme hjernen i dopamin.
- Rent biologisk set har mennesker med stor oplevelsestrang, og folk, som er i risiko for at udvikle afhængighed af spil og stoffer, færre antenner i hjernen, som kan indfange dopaminet, når det er frisat, forklarer professor i neurobiologi og farmakologi Albert Gjedde fra Københavns Universitet.
Resultaterne er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, PNAS, som udgives af Videnskabernes Nationale Selskab i USA.
Kilde: http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2010/2010.2/oplevelser_kopi/

Det er nok at tænke på latter, viser studie.
Du behøver ikke at le, blot tanken om at le, får dig til at føle dig glad.
Hvis du er langt nede, kan du bare tænke at se en sjov film. En ny undersøgelse tyder på, at blot forventningen om latter gør os godt.
Forskere delte folk i to grupper. En gruppe fik at vide, at de skulle se en sjov film, den anden skulle ikke se nogen..
"Man tog blodprøver fra deltagerne lige før de så den sjove film. 27 procent havde mere beta-endorfiner og 87 procent mere væksthormon end kontrolgruppen, der vidste at de ikke skulle se den sjove film," forklarede Dr. Lee Berk af Loma Linda University.
Berk sagde, at resultatet, kombineret med tidligere forskning i, hvordan latter forbedrer vores humør, ser ud til at have en vigtig betydning for velværet, sygdomsforebyggelse og helt sikkert for at mindske stress.
Undersøgelsen var dog lille, kun med 16 mennesker.
Niveauet af de kendte velvære hormoner forblev forhøjede under filmen, som skabte "hjertelig latter" i følge forskerne i 12 - 24 timer bagefter.
Resultatet blev præsenteret på et årligt møde kaldet Experimental Biology/ American Physiological Society.

Latter øger gavmildhed
En god latter løfter ikke blot din stemning, men den kan gøre dig mere samarbejdsvillig og altruistiske over for fremmede, ifølge en ny undersøgelse.
Latter fungerer som et "socialt smøremiddel" og fremmende for samarbejde, viser en ny undersøgelse. I den nye undersøgelse, testede forskerne om følelse af nærhed pga. latter, ville fremme altruistiske adfærd.
Undersøgelsens deltagere skulle se enten en sjov eller en alvorlig film, og derefter spille et spil med fremmede for at se, hvordan latteren påvirkede balancen mellem fælles interessen og egeninteresse i løbet af spillet.
Hver person fik en lille sum penge (omkring $ 5) og fik at vide, at de kunne investere i enten en privat kasse eller en gruppe fond. De ville få det tilbage, som de satte ind i den private kasse, mens det de lagde i gruppens kasse ville blive fordoblet og fordelt ligeligt blandt gruppens medlemmer, uanset hvor meget hver person havde lagt i.
Forskerne fandt frem til, at latter gjorde fremmede mennesker mere tilbøjelige til at investere i gruppens kasse, og deres følelse af altruisme steg.
»Denne undersøgelse kan have stor betydning for den måde, velgørenhedsorganisationer skaffer  donationer på," sagde Mark van Vugt fra University of Kent.
Undersøgelsen viste også, at latter øger endorfin niveauet, som er kendt for at være en del af kroppens humørkemi.